Indtast din søgning...
 

Midnatssol fra CaMaRose

LETHED – BLØDHED – KVALITET  –  NATURMATERIALER 

MIDNATSSOL er et super blødt, let, luftigt og fyldigt garn med 25 g pr nøgle og 200 m.
MIDNATSSOL består af en eksklusiv blanding af 54% baby alpaca, 10% merinould (mulesing free) og 36% tencel. Tencel udgør den fine tråd der holder sammen på fibrene i MIDNATSSOL.
MIDNATSSOL produceres specielt til CaMaRose på et familieejet italiensk spinderi. Merinoulden er fra Sydamerika.

MIDNATSSOL er perfekt som følgetråd med andre CaMaRose kvaliteter så som Yaku, Tynd Lamauld, Økologisk sommeruld, Snefnug og Pima bomuld.
MIDNATSSOL er velegnet til sweatre, cardigans, sjaler, huer, baby- og børnestrik i en tråd men også med flere tråde til chunky sweatere og cardigans.

Farveskalaen i MIDNATSSOL er tilpasset tidens trend og nøje udvalgt til at kunne matche CaMaRoses øvrige farveskala. De smukke farver i MIDNATSSOL giver dig mange muligheder for at sammensætte netop dit udtryk. Særligt som følgetråd til andre kvaliteter og ved at kombinere MIDNATSSOL med 2-3 tråde enten i ensfarvet eller 3 forskellige farver kan du skabe helt nye udtryk.

De mørke farver i Midnatssol, hvor tråden af tencel er sort, er mere langhårede end de lyse farver med hvid tenceltråd.

Den anbefalede pindestørrelse i 1 tråd er 3.0 - 4.0 mm. I flere tråde kan du komme op på 6.0 mm.
Vejledende strikkefasthed: 1 tråd på pind 3, 19-22 m = 10 cm.
Alternative strikkefastheder: 2 tråde MIDNATSSOL på pind 4, 17-18 m = 10 cm. 3 tråde MIDNATSSOL på pind 5, 14-15 m = 10 cm.
Løbelængden er 200 m pr nøgle af 25 gram.
Det anbefales at HÅNDVASKE det færdige arbejde, med uldvaskemiddel og lade det ligge tørre fladt.
Vejledende udsalgspris i butikkerne er 46 kr.

Se alle de smukke farver her og på hylderne ude hos mine søde forhandlere lige HER

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med MIDNATSSOL, et CaMaRose garn skabt til dig med omtanke og god samvittighed.

Kærlig Hilsen
Trine Bertelsen

Produktinfo

  • Materiale: 54% Babyalpaca,10% Merinould og 36% Tencel.
  • Vejledende strikkefasthed 19-22 masker x 30-36 pinde i 1 tråd på pind 3.
  • Anbefalede pinde: 3,0 – 4,0 mm.
  • Vægt / længde: 25 gram = 200 meter.
  • HÅNDVASK / Tørres fladt.
  • Vejledende udsalgspris hos CaMaRose forhandlere 46 dkk.
Instagram - se hvad der sker bag facaden