Indtast din søgning...
 
WORKSHOP I BRODERI PÅ STRIK - de luxe

WORKSHOP I BRODERI PÅ STRIK - de luxe

Pris ved 1 Stk
750,00DKK
 
Varenr.: KURSUS 100223
Workshop i BRODERI PÅ STRIK - de luxe v/ Karen Marie Dehn

Dato:
 10/02 - 23

Tid: 10.00-16.00

Sted: CaMaRose, Vester Kirkestræde 3, 8900 Randers C

Pris: 750 kr
Workshoppen henvender sig til dig, der gerne vil lære forskellige teknikker til at brodere på strik, til dig der allerede kan brodere men trænger til ny inspiration, til dig der gerne vil pynte strik med dit helt eget udtryk, og den henvender sig også til dig, der gerne vil bruge broderi til at lappe din strik med. Den henvender sig også til dig, der gerne vil fordybe dig en dag i broderiuniverset med andre tekstil elskende, og suge til dig af Karen Marie Dehns viden og ekspertise. Karen Marie lover, at det blir` sjovt!

I løbet af 6 timer lærer du:
  • At sy minimum 6 forskellige sting
  • At overføre motiver til strik
  • Noget om stoflighed og udtryk
  • Plus alt det løse

Når du går hjem fra workshoppen er du blevet rigere på:
  • Et smukt unikt broderi eller et der er på vej
  • Viden der gør dig parat til andre broderi-projekter
  • Nye basisteknikker til værktøjskassen
  • Karen Maries udvalgte stingtegninger og tips på løs ark – lige til broderimappen
  • Inspiration til at bruge de tilegnede sting på forskellige og meget varierede måder
  • For ikke at glemme dejlige timer, fyldt med masser af inspiration til alt det du får lyst til at gå hjem og brodere

Du medbringer selv strik til at brodere på, broderigarn osv. og en god bunke tålmodighed og broderilyst – detaljeret materialeliste modtager du på mail, når du har købt billet til workshoppen.


Om Karen Marie Dehn
Med en solid faglig baggrund som håndarbejdslærer, designer og formidler og et godt øje for det kreative, sjove og skæve har Karen Marie en helt særlig indgangsvinkel til det kreative felt. Karen Marie sætter en ære i den gode formidling og har årelang erfaring i at undervise, holde workshops og konceptualisere events med børn og voksne i alle aldre. Hos Karen Marie er kreativiteten i højsædet og alt, lige fra de simpleste projekter for børn til de meget mere krævende broderitekniske forløb for øvede voksne, er for hende kærkomne lejligheder til at mødes og i fællesskab glædes ved kreativiteten.


www.karenmarie.nu
Instagram: @karenmariedehn & @karenmarie.art
Når du køber billet til workshoppen, får du tilsendt en mail med information.

Der kan max være 12 deltagere på holdet og det er efter først til mølle. Når du har købt kurset her, har du sikret dig en plads på holdet.
Instagram - se hvad der sker bag facaden