Er du klar til at lære en ny teknik og tage din strikning til næste niveau? Så kom og deltag i vores strikkecafé og lær at strikke en elegant og varm halsedisse i smockstrik /v Ingelise Brask
Dato: Den 24/9 og 1/10 2025
Tid: Kl. 15.00 - 17.30
Sted: CaMaRose, Vester Kirkestræde 3, 8900 Randers
Pris: 450 kr. Prisen er inkl. garn (Snefnug eller Snefnug Natur) og opskrift på Sne-halsedisse, samt kaffe, te og lidt sødt
For at få mest mulig ud af strikkecafeen, skal du kunne slå masker op, strikke ret og vrang samt lukke masker af.
Medbring gerne rundpinde i følgende str. 4,5 mm, 5 mm, 5,5 mm og 6 mm (40 cm) og 5 mm, 5,5 mm og 6 mm (60 cm). Hvis du ikke har rundpinde i de korrekte str., kan de købes i butikken. Hvilke str. rundpinde, du skal bruge, afhænger af din strikkefasthed.
Den første gang gennemgås opskriften og der bliver introduktion til strikkefasthed. Du skal lave en strikkeprøve for at kunne bestemme din strikkefasthed og komme i gang med den ribstrikkede del af halsedissen.
Den anden gang introduceres du til smockteknikken og får individuel hjælp til at komme videre med din halsedisse.
Vi glæder os til en hyggelig strikkecafé, hvor du kan møde andre strikkeglade mennesker, udveksle erfaringer og få nye færdigheder.
Underviseren er Ingelise Brask, som er uddannet håndarbejdslærer fra Skals og har mange års erfaring indenfor strik, broderi og andet håndarbejde. Det er desuden også Ingelise, der til dagligt står i CaMaRoses butik i Randers.
Har du spørgsmål til strikkecaféen, er du velkommen til at kontakte Ingelise på 51954146, komme forbi butikken eller skrive en mail på shop@camarose.dk.
Der kan max. være 6 deltagere på holdet, og det er efter først til mølle. Når du har købt kurset her, har du sikret dig en plads på holdet.