Vævestrik er en strikketeknik, som er kendt for, at man strikker med 2 farver, men med 1 farve ad gangen, så der ikke kommer til at hænge tråde på bagsiden af arbejdet.
Stine Hoelgaard, som er dagens underviser, har valgt at dykke ned i et område indenfor vævestrik og har fundet mønstre frem til jer, som kun strikkes med én farve. Flotte mønstre, som giver en lækker struktur, og som stille og roligt dukker frem fra jeres pinde i takt med, at I har masker i hvile enten foran eller bag arbejdet. En sjov og anderledes måde at arbejde med maskerne på.
Om Stine Hoelgaard:
Garn, strik og hækling har altid været en stor del af Stine Hoelgaards liv, og i 2013 tog hun skridtet og blev 100% selvstændig freelancedesigner og formidler i strik, hækling og tunesisk hækling.
Det er Stine Hoelgaards store passion for faget, nysgerrighed i at udforske nye teknikker og lysten til, at andre skal opleve den samme glæde ved håndværket, som i dag driver hendes forretning. Hun elsker at lære fra sig og se, når hendes kursister bliver lige så begejstret for en teknik, som sig selv.
Der kan max. være 14 deltagere på holdet og det er efter først til mølle. Når du har købt kurset her, har du sikret dig en plads på holdet.