Indtast din søgning...
 
WORKSHOP I LAPPELØSNINGER PÅ STRIK

WORKSHOP I LAPPELØSNINGER PÅ STRIK

Pris ved 1 Stk
375,00DKK
 
Varenr.: KURSUS 090223
Workshop i LAPPELØSNINGER PÅ STRIK v/ Karen Marie Dehn

Dato:
09/02 - 23

Tid: 17.00-20.00

Sted: CaMaRose, Vester Kirkestræde 3, stuen, 8900 Randers C

Pris: 375 kr 
Workshoppen henvender sig til dig, der gerne vil lære at lappe dit tøj med smukke broderede løsninger, til dig der gerne vil lære teknikker og sting til at lappe i strik, og til dig der trænger til ny inspiration til dine huller og pletter.
Både begyndere og øvede kan deltage, Karen Marie Dehn holder dig i hånden hele vejen, så du kan snuse til broderi-universet med andre tekstil elskende, og suge til dig af hendes viden og ekspertise. Karen Marie lover, at det blir` sjovt!


Efter workshoppen er du blevet rigere på:
  • Nogle sting, der egner sig til at lappe med.
  • Teknikker og tips til at lappe på strik.
  • Nyt til værktøjskassen som du kan bruge på andre projekter.
  • At se på dine huller og pletter med nye øjne, så du kan lappe på nye måder.

Du skal medbringe
Noget strik at lappe på, tyndt strikkegarn i farver du kan li`, evt. DMC Mouliné broderigarn eller lign., nåle, saks, evt. stoppeæg.

Karen Marie medbringer
Diverse specialmaterialer du kan købe en bid af, eksempelvis Soluvlies og Solufix, broderirammer og nåle, du kan låne/købe, plus det løse, så alt kan lade sig gøre.


Om Karen Marie Dehn
Med en solid faglig baggrund som håndarbejdslærer, designer og formidler og et godt øje for det kreative, sjove og skæve har Karen Marie en helt særlig indgangsvinkel til det kreative felt. Karen Marie sætter en ære i den gode formidling og har årelang erfaring i at undervise, holde workshops og konceptualisere events med børn og voksne i alle aldre. Hos Karen Marie er kreativiteten i højsædet og alt, lige fra de simpleste projekter for børn til de meget mere krævende broderitekniske forløb for øvede voksne, er for hende kærkomne lejligheder til at mødes og i fællesskab glædes ved kreativiteten.


www.karenmarie.nu
Instagram: @karenmariedehn & @karenmarie.art

 
Når du køber billet til workshoppen, får du tilsendt en mail med information.

Der kan max være 12 deltagere på holdet og det er efter først til mølle. Når du har købt kurset her, har du sikret dig en plads på holdet.
Instagram - se hvad der sker bag facaden