PIMA BOMULD

BLØDHED - HØJ SLIDSTYRKE - DEN FINESTE BOMULDS ART - KVALITET STANDARD 100 by OEKO-TEX®
Pima bomuld 2/8 er en super blød bomuld, som importeres fra Peru. Bomuldsfibrene kommer fra frøene fra bomuldsbusken (gossypium). Pima bomulds planterne gror hovedsageligt i det nordlige Peru, hvor kombinationen af jorden, ækvatorsolen og vandet fra floderne gør, at peruviansk Pima bomuld er en af de fineste bomuldsarter der findes i verden. Bomulden bliver håndplukket 3 gange om året.


Pima bomuldens fibre er så lange og fine, at den skal håndplukkes for at undgå at det bliver filtret. Fibrene har en næsten silkeagtig glans og resulterer i et delikat og blødt bomulds garn. Det at Pima bomuldnes fibre er så lange, betyder at garnet ikke skal snos så mange gange og dette er årsagen til at garnet forbliver blødt.
De ekstra lange fibre, indgår derfor i gruppen af bomuld, der benævnes ELS (extra long staple). De lange fibre på bomulden øger kvaliteten og bevirker at de ikke bliver ligeså let flossede også kendt som peeling tendens. Dette gør at Piambomuld er meget holdbar og en slidstærk bomuld af den fineste kvalitet.
Pima bomuld har også højere styrker og holdbarhed end næsten alle andre bomuld, yderligere er det også mere resistent mod at krympe og falme.
Pimabomulden farves efter STANDARD 100 by OEKO-TEX® i ensfarvede unikke farver lavet specielt til CaMaRose.

Grundet Pimabomuldens blødhed egner den sig rigtig godt til baby, børne og voksen strik, eller andre der foretrækker bomuld frem for uld. Jeg har selv strikket en del i Pimabomuld til mine børn og har efterhånden designet og skrevet en del opskrifter i den. Jeg har ofte været ude for at kunder har forvekslet Pimabomulden med uld, pga dens blødhed. Min erfaring er også at mange strikkere fortrækker uld frem for bomuld fordi de synes at bomuld bliver hårdt efter vask. Der findes også RIGTIG meget bomuld på markedet der bliver hårdt efter vask, men også her skiller Pimabomulden sig ud, i det den forbliver blød, vask efter vask. Så hvis du har en bomulds forskrækkelse og ikke har prøvet Pimabomulden er jeg sikker på at du vil blive positivt overrasket. 

Pima bomuld holder sig rigtig godt i brug og i vask og bliver ikke hård når den bliver vasket, dette har jeg efterhånden mange kunders udsagn på. Ligesom det er vigtigt at vaske uld med det korrekte vaskemiddel er det mindst lige så vigtigt at vaske bomuld med et vaskemiddel der indeholder enzymer og som er specialudviklet til bomuld. Jeg vil anbefale at vaske det færdigstrikkede på 30-40 grader.

Den anbefalede strikkefasthed er 28-30 m pr 10 cm, på en pind nr. 2,5-3. Løbelængden er 200 meter pr nøgle (50 gr). Du kan købe min Pimabomuld hos et udvalg af mine forhandlere.

Vejledende udsalgspris hos mine forhandlere er 36 kr. 

Jeg håber du bliver lige så glad for min Pima bomuld som jeg er.
Kh Trine Bertelsen


Produktinfo

  • Materiale: 100% bomuld
  • Vejledende strikkefasthed 28-30 masker x 40 pinde.
  • Anbefalede pinde: 2,5 – 3,0 mm.
  • Vægt / længde: 50 gram = ca. 200 meter.
  • Det færdige arbejde kan vaskes i vaskemaskinen ved 30-40 grader med vaskemiddel beregnet til bomuld / Tørres fladt.
  • Vejledende udsalgspris hos CaMaRose forhandlere 36 dkk.