Indtast din søgning...
 
6003 NATUR LAMAULD

6003 NATUR LAMAULD

Login for at se pris!
Udsolgt 
Varenr.: 6003

For salg af LAMAULD fra CaMaRose, henvises til mine
 FORHANDLERE i ind- og udland.
 
6003 natur lamauld ½, 50% Lamauld og 50% peruviansk højlandsuld

KVALITET - NATURMATERIALER - DYREVELFÆRD

LAMAULD ½ i farven 6003 NATUR har en smuk og klassisk råhvid tone som er en tand varmere end Råhvid 6000. NATUR har modsat Råhvid en let melering som giver et diskret spil i det samlede udtryk. I ensfarvet er NATUR klassisk og tidløs, men kan også smukt kombineres med brune og grå toner, samt farver.

LAMAULD ½, er et blødt, rustikt og 1-trådet garn bestående af 50% lamauld og 50% Peruviansk Højlandsuld. Lamauld fibre er et eksklusivt naturprodukt, lanolinfri, let og stærkt. LAMAULD ½ er med sit rustikke udtryk, høje isoleringsevne og styrke særdeles velegnet til klassiske nordiske sweatre, cardigans og tæpper.

Har du lyst til at strikke en klassisk og varm cardigan i LAMAULD ½, kan jeg anbefale MILLES CARDIGAN.

Som garnalternativ til LAMAULD ½, kan alle designs strikkes i to tråde YAKU (100% merinould).

LAMAULD ½ fra CaMaRose produceres i Peru under hensyn til både miljø, dyrevelfærd og de lokale bønder og arbejdere. Producenten er Oeko-tex certificeret på alle dets uldprodukter og anvender solenergi i produktionen.

Du kan læse meget mere om LAMAULD ½ fra CaMaRose og se alle de smukke farver lige HER.


Produktinfo
  • Materiale: 50% lamauld og 50% Peruviansk Højlandsuld.
  • Vejledende strikkefasthed: 17-18 masker x 24 pinde.
  • Anbefalede pinde: 4,5 – 5,0 mm.
  • Vægt / længde: 50 gram = ca. 100 meter.
  • Uldvask/ Uldprogram max 30°C / Tørres fladt.
  • Vejledende udsalgspris hos CaMaRose forhandlere 40 dkk.

Jeg ønsker dig rigtig god fornøjelse med LAMAULD ½, et CaMaRose garn skabt til dig med omtanke.


Kærlig Hilsen Trine Bertelsen

 
Instagram - se hvad der sker bag facaden