Indtast din søgning...
 
204 INGAS JAKKE

204 INGAS JAKKE

Login for at se pris!
 
Varenr.: 204
INGAS JAKKE er en smuk og klassisk hæklet jakke. Jakken er lettere oversize og med 3/4 ærmer og kan hækles med eller uden lommer.
Jakken hækles oppefra og ned i et enkelt mønster bestående af skiftevis 1 stangmaske under fastmasken på forrige række og en fastmaske på rækken. Strukturen kommer af, at mønsteret forskydes på hver anden række. 
Da jakken hækles oppefra og ned giver det mulighed for at prøve den undervejs og evt. tilpasse målene. Bemærk dog, at det angivne garnforbrug kun passer, hvis de angivne mål overholdes.

INGAS JAKKE er hæklet i SNEFNUG NATUR. Et blødt, luftigt og fyldigt garn som består af ufarvede alpaka fibre, merinould og økologisk bomuld. Jakken kan også hækles i SNEFNUG, som findes i mange smukke farver.
_________________________________________________________________
PRAKTISK INFO:

Størrelse: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL.

Jakkens konstruktion og pasform: Jakken er en lettere oversize, med brede ¾ ærmer. Mervidden i brystet er 10-15 cm.

Sådan finder du den rigtige størrelse: Mål dig om brystet det bredeste sted og læg 10-15 cm til målet. Find målet nedenfor under Jakkens færdige brystmål.

Jakkens færdige brystmål: 90 (97) 107 (113) 120 (127) 140 cm.

Jakkens færdige længde: 74 (75) 76 (77) 78 (79) 80 cm.

Garn: SNEFNUG NATUR fra CaMaRose.dk.

Garnalternativ: SNEFNUG fra CaMaRose.dk.

Vejledende garnforbrug uden lommer:
Farve 1: 6 (7) 7 (8) 8 (9) 10 nøgler Snefnug natur, Nøddebrun (7104). 
Farve 2: 6 (7) 7 (8) 8 (9) 10 nøgler Snefnug natur, Creme (7141).
Garn til hækleprøve er indberegnet i forbruget!

Vejledende garnforbrug med lommer:
Farve 1: 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 nøgler Snefnug, Mørkegrøn (7885).
Farve 2: 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 nøgler Snefnug natur, Creme (7141).
Garn til hækleprøve er indberegnet i forbruget!

Til den brune jakke er brugt Nøddebrun (7104) som farve 1 og Creme (7141) som farve 2.
Til den grønne jakke er brugt Mørkegrøn (7885) som farve 1 og Creme (7141) som farve 2.

Vejledende hæklenål: nr. 6.

Hæklefasthed: 12 masker x 14 rækker i mønster pr målt 10 cm på nål nr. 6.
Det anbefales ALTID at hækle en hækleprøve, før man går i gang med arbejdet!
 
Instagram - se hvad der sker bag facaden