Indtast din søgning...
 
189 TIVOLI TÆPPET

Hæklet kant.Bagsiden af tæppet.

189 TIVOLI TÆPPET

Login for at se pris!
 
Varenr.: 189
DENNE OPSKRIFT ER PÅ TRYK OG KAN KØBES AF CAMAROSE FORHANDLERE! 

ER DU PRIVATPERSON OG ØNSKER DU AT KØBE OPSKRIFTEN SOM PDF, KAN DETTE GØRES VED AT KLIKKE HER
Tæppet strikkes frem og tilbage på rundpind i en teknik, der hedder gobelinstrik. Gobelinstrik (også kaldet intarsia) er glatstrik, der er velegnet, hvis man ønsker at strikke større motiver ind i et ellers ensfarvet stykke strik, som det ses ved dette TIVOLI tæppe. 

Der strikkes kun med en farve af gangen og ved farveskiftene snoes de to tråde omkring hinanden, så man undgår huller i det færdige arbejde. Ved hver farve anvendes 1 nøgle i den ønskede farve. Farveskiftene forgår ved, at den farve, man netop har strikket med, lægges over den nye farve. Det gælder både på ret- og vrangsiden! Se fotovejledning på modsatte side!


TIP! I stedet for at bruge et nøgle til alle 9 farver, kan man med fordel rulle små dunter op af ca. 7 gr.

Ved gobelinstrik undgår man lange tråde på bagsiden, som man ellers oplever, hvis man strikker flerfarvestrik (se bagsiden af tæppet på et af billederne).


Tæppets færdige mål: 


Bredde: 116 cm med den hæklede kant. Uden kanten måler tæppet 110 cm.

Længde: 150 cm med den hæklede kant. Uden kanten måler tæppet 144 cm.


Garn: Økologisk Hverdagsuld fra CaMaRose.dk


Vejledende garnforbrug: Der skal bruges 19 nøgler i alt til hele tæppet fordelt på følgende farver:


Farve 1 (bundfarve): 8 nøgler. Til dette tæppe er brugt Kit (06).


Farve 2 – 9 (harlekintern): 9 nøgler i 9 forskellige farver. Til dette tæppe er der brugt følgende farver: Farve 2: Blågrøn (28), farve 3: Mørk okker (37), farve 4: Mintblå (50), farve 5: Mellemgrå (07), farve 6: Mintgrøn (27), farve 7: Lys sennep (39), farve 8: Koral (15), farve 9: Mørk sennep (40) og farve 10: Pudder (13).


Farve 11 (kanten): 2 nøgler til kanten. Til dette tæppe er der brugt Sølvgrå (08). 


Vejledende strikkepinde og hæklenål: Rundpind nr. 4 (100 cm) og hæklenål 4.


Strikkefasthed: 19 m x 29 p svarende til 10 x 10 cm.


Hæklefasthed: Ca. 19 stgm pr 10 cm.


Generelt gør sig gældende: Første og sidste m på pinden er kantmasker, og disse strikkes r på alle p!

 
Instagram - se hvad der sker bag facaden