ELLAS CARDIGAN er en enkel børnecardigan, der strikkes oppefra og ned og frem og tilbage på rundpind. Der tages ud på det runde bærestykke og cardiganen er med striber. Modellen kan også strikkes i ensfarvet garn og er en god basisopskrift på en børnecardigan med rundt bærestykke.
Cardiganen er strikket i
PIMABOMULD (100% bomuld), men kan med fordel også strikkes i den
ØKOLOGISKE SOMMERULD (70% økologisk merinould og 30% økologisk bomuld) eller i
YAKU (100% merinould).
_________________________________________________________________
PRAKTISK INFO:
Størrelse: 1 (2) 3 (4) år.
Garnkvalitet: PIMABOMULD fra CaMaRose.dk.
Garnalternativ: YAKU, meleret superwash uld fra CaMaRose.dk.
Garnforbrug:
Farve 1: 2 (2) 3 (3) nøgler
Lyslilla (3612).
Farve 2: 1 (1) 1 (1) nøgler
Råhvid (3000).
Modellens brystvidde: 60 (61,5) 65 (66) cm.
Modellens længde: 32,5 (35) 37,5 (40) cm.
Vejledende strikkepinde: Rundpind nr. 2,5 og 3 (80 cm) og strømpepinde nr. 2,5 og 3.
Vejledende strikkefasthed: Ca. 28 m x 40 p = 10 x 10 cm i glatstrik på pind nr. 3.
Tilbehør: 6 knapper, 18 mm i diameter.