WILLUMS SWEATER er en fin børnesweater, strikket med to farver samtidigt (Fair isle eller Jaquard). Sweateren på billedet er strikket i Yaku (merinould), men kan med fordel også strikkes i den Tynde Lamauld, eller den Økologiske Sommeruld. Sweateren strikkes nede fra og op på rundpind og ærmerne strikkes på strømpepinde. Willums sweater er gradueret ud i størrelserne fra 4 til 9 år, men findes også til de mindste og her hedder den Thors sweater (se modellen nedenfor).
PRATISK INFO:
Størrelse: 4 (5) 6 (7) 8 (9) år.
Garn: Yaku Merinould, fra CaMaRose.dk.
Garnalternativer: Økologisk Sommeruld eller Tynd Lamauld fra CaMaRose.
Vejledende garnforbrug:
Farve 1: Himmelblå (1221): 1 nøgle (gælder alle str.).
Farve 2: Mellemgrå (1060): 3 (3) 3 (4) 4 (4) nøgler.
Farve 3: Askegrå (1011): 2 (2) 2 (3) 3 (3) nøgler. Se anden farvekombination på bagsiden.
Den færdige models brystvidde: ca. 72 (76) 76 (80) 80 (84) cm.
Bullens længde: 27 (28) 30 (32) 34 (36) cm.
Strikkepinde: Rundp nr 2,5 og 3 (60 cm), rundp nr 2,5 (40 cm) og strømpep nr 2,5 og 3.