LOUIS SWEATER er en fin sweater, der på trods af navnet kan bruges til både drenge og piger. Sweateren er strikket med to farver (tofarvet strik, Fair isle eller jaquard strik) og kan enten strikkes i den Tynde Lamauld (som på billedet med den grønne sweater), eller med Yaku (merinuld), den turkise sweater. Hvis du holder mussen hen over billedet, kan du se hvilke farver og garner, der er brugt til de to sweatre i henholdsvis Tynd Lamauld og Yaku:) Modellen strikkes nedefra og op, på rundpind og ærmerne strikkes på strømpepinde. Den vejledende pinde størrelse er 2,5 og 3, men det anbefales altid at lave en strikkeprøve først, for at se om pinde størrelsen passer til dig.
Størrelse: 1 (2) 3 år.
Garn: Tynd Lamauld, fra CaMaRose.dk.
Garn alternativer: Yaku, eller Økologisk Sommeruld.
Vejledende garnforbrug:
Fv. 1: 2 (3) 3 nøgler.
Fv. 2: 2 (2) 2 nøgler.
Den færdige models brystvidde: 60 (62,5) 65 cm.
Modellens længde: 39 (41) 43 cm.
Strikkepinde: Rundp nr 2,5 og 3 (60 cm), rundp nr 2,5 (40 cm) og strømpep nr 2,5 og 3.