Denne søde strikkede pigetunika er en super fin forårs- og sommermodel til de mindste piger i størrelse 1-4 år. Tunikaen har fine detaljer i form af læg og snoninger foran og med en sød knaplukning i nakken. Den lysegrå tunika på billedet er strikket i den bløde
PIMABOMULD, og den gammelrosa tunika er strikket i den
ØKOLOGISKE SOMMERULD. Du kan med fordel også strikke den i
YAKU (100% merinould). Alle 3 kvaliteter er fra CaMaRose.dk.
Tunikaen strikkes nedefra og op på rundpind og har en fin og løs pasform, der giver god bevægelighed for barnet.
Opskriften er gradueret ud i størrelse 1-4 år. Den grå model er strikket i
Lysegrå Pimabomuld (3608) og den rosa model er strikket i
Gammel Rosa Økologisk Sommeruld (2019).
_________________________________________________________________
PRAKTISK INFO:
Størrelse: 1 (2) 3 (4) år.
Den færdige models brystvidde: 60 (62) 63 (65) cm.
Modellens længde: ca. 30 (34) 36 (38) cm.
Garn: PIMABOMULD (100% bomuld) eller
ØKOLOGISK SOMMERULD (70% økologisk merinould og 30% økologisk bomuld), begge fra CaMaRose.dk.
Garnalternativ: YAKU (100% meleret superwashbehandlet merinould) fra CaMaRose.dk.
Garnforbrug: 2 (2) 3 (3) nøgler (gælder alle 3 kvaliteter).
Vejledende strikkepinde: Rundpind nr. 2,5 og 3 (40 og 60 cm) og strømpepinde nr. 2,5 og 3.
Vejledende strikkefasthed: Ca. 28 m x 40 p = 10 x 10 cm i glatstrik på pind nr. 3.
Desuden skal du bruge:
4 brede sikkerhedsnåle eller 4 hjælpepinde, til ærmegab på bullen og ærmerne.
1 knap ca. 18 mm.