ANNA-ROSES HALSEDISSE er en yndig og feminin halsedisse, med et smukt smockmønster på bærestykket. Halsedissen strikkes oppefra og ned og har en høj halsrib, der holder barnets hals varm på en kold efterårs- eller vinterdag.
Halsedissen kan strikkes i 1 tråd
LAMAULD (se foto) eller med 2 tråde
YAKU (merinould). Hvis du holder musen hen over de 2 billeder, kan du se, hvilken der er strikket i Lamauld, og hvilken der er strikket med 2 tråde Yaku. Du skal bruge det samme antal nøgler, hvad enten du vælger at strikke den i Lamauld eller i Yaku.
Der findes også en hue som matcher halsedissen
ANNA-ROSES BASKERHUE.
_________________________________________________________________
PRAKTISK INFO:
Størrelse: 1/2-1 (2-3) 4-5 (6-9) år.
Garn: LAMAULD (50% lama & 50% uld) fra CaMaRose.dk.
Garn alternativ: LAMATWEED (40% lama, 40% uld og 20% viscose) eller 2 tråde
YAKU (100% merinould, superwashbehandlet) fra CaMaRose.dk.
Garnforbrug: 2 nøgler Lama uld. Til denne model er anvendt støvet rosa (6020).
Vejledende strikkepinde: Rundpind nr. 4,5 og 5 (40 cm), 5 (60 cm).
Vejledende strikkefasthed: Ca. 24 m x 24 omg = 10 x 10 cm i smockmønster på pind nr. 5.